Handelsbetingelser for Iwebhotel
Nedenstående betingelser gælder for alle aftaler indgået med Iwebhotel (CVR: 30306147).
1. Abonnement og ydelser
Iwebhotel tilbyder webhosting-løsninger i form af abonnementerne: MAIL, BRONZE, SILVER, GOLD & ERHVERV. Alle abonnementer inkluderer mailboks og adgang til mailservere.
Abonnementsperioden løber i 12 måneder ad gangen og forudbetales. Ved periodens udløb forlænges abonnementet automatisk med en ny periode, medmindre det opsiges jf. punkt 1.2.
1.1. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse.
Særligt vedr. domæner og ibrugtagning: Ved bestilling af et domænenavn accepterer du, at registreringen påbegyndes med det samme. Da domænenavne er unikke og specialfremstillede til dig, bortfalder fortrydelsesretten på selve domæneafgiften, så snart registreringen er gennemført jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3.
For selve webhotel-servicen bortfalder fortrydelsesretten kun, hvis du udtrykkeligt har anmodet om, at leveringen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, og har anerkendt, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesten er fuldt udført.
1.2. Opsigelse
For forbrugere: Abonnementet kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse (jf. Forbrugeraftaleloven § 25).
For erhvervsdrivende: Opsigelse skal ske skriftligt senest 31 dage før en ny abonnementsperiodes start.
Opsigelse kan ske via kontrolpanel, e-mail eller brev. Opsigelsen er gyldig, når kunden har modtaget en kvittering herfor.
2. Domæner
Ved bestilling af et domæne erklærer kunden, at brugen heraf ikke krænker tredjemands rettigheder. Domænet registreres IWEBHOTEL som registrant, Og Iwebhotel overføre domænet til kunden, hvis og når dette ønskes. Denne procedure laver vi så navneservere er korrekt opsat.
Kunden kan efter aftale pege til egen ønsket server. I dette tilfælde skal kunden stå som ejer af domænet. Vi hjælper dig gratis igennem denne proces.
Iwebhotel er ikke ansvarlig for tastefejl ved domænebestilling foretaget af kunden.
3. Brug af webhotellet
Webhotellet er beregnet til hosting af hjemmesider. Det må ikke benyttes som ren ekstern harddisk eller filarkiv (f.eks. store mængder ZIP, MP3 eller råbilleder) uden forudgående aftale. Ulovligt, pornografisk eller stødende materiale må ikke forefindes på serverne.
Misbrug af ressourcer, der belaster serveren unødigt eller forstyrrer andre kunder, kan medføre midlertidig suspendering af servicen.
4. Ansvar og driftssikkerhed
Iwebhotel bestræber sig på maksimal driftssikkerhed, men er ikke ansvarlig for tab af data. Vi anbefaler altid, at kunden selv tager ekstern backup af eget indhold.
Iwebhotel kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab eller tab af data som følge af tekniske fejl eller udefrakommende faktorer (force majeure).
5. Betaling
Betalingsbetingelsen er 8 dage netto. Ved for sen betaling udsendes rykker med et gebyr på 100 kr. jf. rentelovens regler. Ved fortsat manglende betaling forbeholder Iwebhotel sig retten til at lukke for adgangen til produktet.
6. Behandling af personoplysninger
Vi behandler dine data i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og GDPR. Vi gemmer ikke kortoplysninger. Nyhedsbreve udsendes kun til kunder, der har afgivet aktivt samtykke (opt-in) hertil, medmindre der er tale om væsentlige driftsmeddelelser.
7. Lovvalg og værneting
Enhver tvist i forbindelse med denne aftale skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige danske domstole.